Beboernes Forandringsplan for Bispeparken
version 1.0 – vedtaget enstemmigt på Bispeparkens afdelingsmøde 17. juni 2019
Kommunen har valgt, at der skal udarbejdes en ”forandringsplan” for Bispeparken.
Som beboere vil vi have mest muligt at skulle have sagt i forhold til, hvad der skal ske her, hvor vi bor og derfor udarbejder vi selv denne plan. Det er også en fordel at gå i gang allerede nu, så initiativer for at komme ud af regeringens lister kan være en del af planen, før det er sent.
1.fase: Undgå den hårde liste – januar 2019 – januar 2020
Nye tiltag:
Uddannelsestilbud til alle 15-64 årige uden heltidsarbejde
Det vil sikre, at alle får mulighed for at vælge at uddanne sig, og komme ud af indkomststatistikken.
Jobcenterindsats, der øger gennemsnitsindkomsten
Når en beboer fra Bispeparken skal i Jobcenteret, skal Jobcenteret sørge for, at der tilbydes enten et reelt job med en overenskomstmæssig løn eller et uddannelsestilbud, der berettiger til at tælle som uddannelsessøgende og giver en reel opkvalificering. Aktivering uden løn skal undgås.
Iværksatte tiltag pr. juni 2019:
Registrering og anerkendelse af beboeres uddannelse fra udlandet
Der er en aktiv indsats i gang med to medarbejdere betalt af fsb-organisationen som et pilotprojekt.
100 % fleksibel udlejning og ingen boligsocial anvisning
Siden foråret 2018 har der været 100 % fleksibel udlejning og ingen anvisning fra kommunen.
Information om, hvor godt det er at bo i Bispeparken
Bispeparken er smuk arkitektur, grøn profil, socialt sammenhold og en fantastisk beliggenhed midt i byen og midt i naturen. Det har Bispeparkens Bestyrelse i mange år fortalt om overalt, hvor der har været mulighed for det.
Beboerprojekt Bispebjerg
Beboerprojekt Bispebjerg, er er den boligsociale helhedsplan for en række fsb-boligafdelinger, den styrker netværk i afdelingen og hjælper beboere, der har udfordringer. Der er sat gang i en særlig indsats for unge, der ikke er i uddannelse eller fuldtidsjob.
Postkassekontrol med mere
Administrationen i fsb har udført kontrol af, hvem der bor i boligerne og hvem der er registreret som beboere i statistikkerne for at sikre at det er retvisende.
2.fase: Langsigtet Udvikling 2019 – 2030
Bygningsfysisk Helhedsplan
Bispeparkens afdelingsmøde har tidligere søgt Landsbyggefonden om en foreløbig helhedsplan. Der arbejdes nu på at udarbejde en endelig bygningsfysisk helhedsplan, som skal til afstemning på et kommende afdelingsmøde.
Bygningsdrift i fokus
Der er i de senere år gennemført en række renoveringer og moderniseringer i Bispeparken under overskriften ”Bygningsdrift i fokus”. Koordineret med helhedsplanen skal en række yderligere renoveringsprojekter til afstemning på et kommende afdelingsmøde, formodentlig i 2019.
Seniorbofællesskab undersøges
Muligheden for at oprette et seniorbofællesskab i Bispeparken undersøges. Det kan enten ske ved nybygning af cirka 20 lejligheder f.eks. ved Bispeparken 1-4, eller ved ændret brug af eksisterende boliger i forbindelse med en helhedsplan.
Passager gennem Bispeparken og videre
For at binde den store plæne i Bispeparken sammen med Grønningen syd for Tuborgvej er det oplagt med en forbindelse over eller under Tuborgvej, uden trapper. Ligeledes skal den nye indgang til Bispebjerg Kirkegård overfor Bispeparken 16-17 bevares. Mulighederne skal undersøges for at åbne en støjafskærmet passage mellem Tagensvej 227/Tuborgvej og plænen samt Rønningsvej 2 og Jacob Lindbergs Vej, så der er passage gennem hele Bispeparken. Områdefornyelse Nordvest har bevilget 200.000 kr. til at undersøge mulighederne for passager over eller under Tuborgvej.
Hvis Bispeparken bliver hårdt listet i december 2020, henviser vi til ”Eventuel udviklingsplan for Bispeparken 2021-2032”.
.
Vedtaget på ordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 22. december 2020
Forslag 5: Forslag til tilføjelser til Beboernes Forandringsplan for Bispeparken: (Bispeparkens afdelingsmøde oktober 2020)
Forslag: Vi forslår følgende tilføjelser til Beboernes Forandringsplan for Bispeparken, som blev vedtaget i juni 2019:
Bygning af den nu skitserede forbindelse under Tuborgvej
Fodgængerovergang mellem Jacob Lindbergs Vej og hovedindgangen til Bispebjerg Kirkegård
Grønt bælte på Bispeparkens side af Frederiksborgvej
Bedre muligheder for parkanlæg på Bispeparken/Grønningen Nord, så længe det ikke generer udsynet til Grundtvigs Kirke mere end de nuværende bunkers
Oprettelse af den manglende fodgængerovergang over Frederiksborgvej ved Bispebjerg Torv/Tagensvej
Fodgængerovergang på Jacob Lindbergs Vej hen over Tagensvej
Letbaner på Frederiksborgvej, Tagensvej og Tuborgvej (som er et tidligere vedtaget ønske – der var i øvrigt oprindeligt sporvogne på Frederiksborgvej og Tagensvej)
Indtil letbanerne kommer, ønsker vi genindførelse af en buslinje på Frederiksborgvej langs Bispeparken med stop overfor kirkegården, enten 4A eller de el-busser der i forvejen kører forbi uden at stoppe
.
Vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 09. august 2021
Bispeparkens krav til arbejdet med bygningsfysisk Helhedsplan for Bispeparken
Vores minimumskrav:
1. Når forslaget til bygningsfysisk helhedsplan kommer til behandling på et afdelingsmøde, skal alle beboere kunne stille ændringsforslag som til ethvert andet forslag.
Hvis der vedtages ændringsforslag, som har konsekvens for støtten fra Landsbyggefonden, så skal planen genforhandles med Landsbyggefonden, og op til afstemning på et nyt afdelingsmøde. Det må aldrig være alt eller intet.
Der må aldrig være trusler om, at tilskuddet forsvinder, hvis ikke man stemmer for.
2. Ingen skal tvinges til at flytte fra Bispeparken, fordi huslejen stiger for meget, eller fordi lejligheder sammenlægges, nedlægges eller ommærkes.
3. Bispeparken er en stor almen boligafdeling med mange sociale aktiviteter og et stærkt beboerdemokrati. Ressourcerne til dette er vedtaget på afdelingsmøderne.
Bispeparken har for eksempel også eget vaskeri og rengøringsafdeling.
Det er ikke et emne for en helhedsplan at ændre ved noget af dette, og ministeriet mener heller ikke at nedskæringer på konto 119 (f.eks. sociale aktiviteter) er en effektivisering.
4. Alle nye boliger på Bispeparkens matrikler skal være almene boliger, og være en del af afd. 1-22 Bispeparken.
5. Forandringsplanerne kræver ikke gennemførelse af en bestemt helhedsplan og lægger heller ikke begrænsninger på Bispeparkens beboerdemokratiske muligheder for at bestemme, hvordan en helhedsplan skal se ud.
Andre ønsker, som vi håber, at der kan opnås enighed om:
6. Alle, der ønsker det, skal i videst muligt omfang kunne beholde deres nuværende lejlighed med hensyn til plan og beliggenhed. At bevare nogle lejligheder, og omdanne andre, kan endda give en endnu større variation i boligudbuddet.
For eksempel kan nogle lejligheder på 5. sal i Grevefløjen bevares, som de er, og andre kan få tilføjet en ekstra etage inde i taget – som 6. sal.
7. Alle faste installationer i lejlighederne, som er betalt af den enkelte beboer, skal bevares eller erstattes af en mindst lige så god løsning.
8. Vi skal gerne undgå dyre ombygninger uden andet egentligt formål end at opnå økonomisk støtte. Den økonomiske støtte til at mindske huslejebelastningen skal gerne fås ufortyndet og ikke spildes på dyre ombygninger, der ikke reelt er en forbedring, men blot en forandring for forandringens skyld. Bispeparken vil gerne være forsøgsafdeling for at effektivisere de bygningsfysiske helhedsplaner på den måde, hvor standarden og miljøet forbedres maksimalt for de afsatte penge.
9. I alle forslag, der kommer til afstemning på et afdelingsmøde, skal det præciseres, hvad der konkret menes med for eksempel nyt køkken.
.
Vedtaget på ordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 13. september 2022
Forslag 3: Forslag om forundersøgelse af alle lejligheder før Helhedsplanforslaget skal til afstemning blandt alle beboere i Bispeparken.
Forslag: Forundersøgelse af alle lejligheder før Helhedsplanforslaget skal til afstemning blandt alle beboere i Bispeparken.
Alle lejligheder skal undersøges inden forslaget om Helhedsplan skal til afstemning på et afdelingsmøde for den enkelte lejligheds tilstand og installationer. Dette gælder også for registrering af forbedringer, som lejlighedens nuværende og tidligere beboere selv har betalt. Der skal ligeledes undersøges forskellige løsninger og muligheder for istandsættelse og forbedringer før Helhedsplanen skal til afstemning. Eksempelvis indgår i denne forundersøgelse lydisolering, ventilation, bevarende renovering af originale køkkener, fordele ved én- og tostrengede varmesystemer, opgradering af dørtelefonanlæg og udskiftning af vinduer.
Forslag 9: Forslag om ny elforsyning til alle boligernes tavler og alle fællestavler, samt samtidig udskiftning af gamle el-stofledninger og tilhørende afbrydere/kontakter i lejemålene og på fællesarealer.
Forslag: Ny elforsyning til alle boligernes tavler og alle fællestavler, samt samtidig udskiftning af gamle el-stofledninger og tilhørende afbrydere/kontakter i lejemålene og på fællesarealer.
Vi foreslår, at vi udskifter vores eksisterende måler- og gruppetavler i alle boligerne ,som bestykkes med min. en 13 ampere automatsikring pr. gruppe, samt alle fællestavler i klæderne. I den forbindelse skiftes også hovedkablerne til alle boligerne samt til fællestavlerne. Ligeledes etableres der også nye kabler til forsyningsselskabets forsyningspunkter i vejen.
Samtidig forslår vi at gamle stofledninger samt tilhørende afbrydere/kontakter udskiftes, i forholdet 1 til 1 (her menes der f.eks. at der sættes en tilsvarende kontakt op for hver kontakt der tages ned), i lejemålene og på fællesarealer.
Projektet igangsættes samlet snarest efter, at Helhedsplanen er vedtaget, som et selvstændigt delprojekt herunder.
Vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 16. maj 2023
Forslag 4: Forslag om appelmulighed og høringspligt i forbindelse med individuelle afgørelser ved beslutning om genhusning.
Forslag: Appelmulighed og høringspligt i forbindelse med individuelle afgørelser ved beslutning om genhusning.
I de tilfælde, hvor det skal vurderes, om en beboer har brug for særlig individuel hjælp med nedpakning/flytning og omvendt af pågældendes ejendele, skal der, når afgørelsen træffes, være en appelmulighed. Samtidig indføres en pligt til høring af begge parter, hvis den enkelte beboer vælger at benytte en sådan appelmulighed.
Forslag 5: Forslag om beboerrådgiver, der udelukkende varetager beboernes interesser.
Forslag: Beboerrådgiver, der udelukkende varetager beboernes interesser.
Bispeparkens Bestyrelse foreslår, at der i forbindelse med Bispeparkens Helhedsplan ansattes én eller to beboerrådgivere, der udelukkende varetager beboernes interesser (f.eks. i forbindelse med genhusning, detaljer i forhold til renovering.) Beboerrådgiver(ne) skal fungere som et ekstra sikkerhedsnet. Alle vi beboere i Bispeparken kan eventuelt ansætte dem ved at danne vores egen Beboernes Lejerforening.
Økonomien skal umiddelbart findes i Bispeparkens Helhedsplan – medmindre alle vi beboere beslutter at danne Beboernes Lejerforening. Hvis dette bliver tilfældet, så skal det betales direkte i det pågældende års budget.
Dette er en principbeslutning. Bispeparkens Bestyrelse undersøger de forskellige muligheder og stiller et konkret forslag til afstemning på et kommende afdelingsmøde.
Forslag 6: Forslag om ønsker til bygningsfysisk Helhedsplan i Bispeparken (afsnit 6-9), som er vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde den 9. august 2021, ændres til krav.
Forslag: Ønsker til bygningsfysisk Helhedsplan i Bispeparken (afsnit 6-9), som er vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde den 9. august 2021, ændres til krav.
At det enstemmigt vedtagne forslag på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 9. august 2021 i afsnittet ”Andre ønsker, som vi håber, at der kan opnås enighed om”, under forslaget ”Bispeparkens krav til arbejdet med bygningsfysisk Helhedsplan for Bispeparken” ændres fra ønsker til krav. Den originale tekst fremgår af afsnittet fakta i dette forslag.
Det er vigtigt at sikre alle beboeres rettigheder. Beboerne i Bispeparken får et bedre udgangspunkt for at få disse synspunkter igennem, hvis ønskerne ændres til krav. Således at de penge, der bruges på Helhedsplanen, bruges til istandsættelser og forbedringer.
Vedtaget på ordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 12. september 2023
Vedtaget på ordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 12. september 2023
Forslag om Respekt for Bispeparkens grønne udearealer under håndværkerarbejder.
I forbindelse med større renoveringsprojekter skal der allerede under udbudsbetingelserne lægges vægt på i størst muligt omfang at bevare træer, buske, haver og andre grønne tiltag i Bispeparken (f.eks. i forbindelse med opsætning af stillads og andre arbejdsområder). I de eventuelle tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal beplantning reetableres tilsvarende efterfølgende.
Vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 4. juni 2024
Forslag om nyt punkt om træer i alle forslag om byggeprojekter, hvor de risikerer at blive fældet.
Fremover skal træer opgøres i alle forslag om byggeprojekter, hvis træer står over for at blive fældet som konsekvens af projektet. Dette gælder tilsvarende for buske og anden beplantning i Bispeparken.
Et punkt skal med i alle kommende forslag om byggeprojekter, om konsekvens for træerne i Bispeparken. Hvis de står over for at blive fældet, skal dette tydeliggøres inden afstemning om byggeprojektet, som et særskilt punkt i forslaget. Desuden skal der oplyses, hvor der vil blive plantet erstatningstræer.
Der skal desuden laves en vurdering af, om træerne og buskene kan genplantes et andet sted.
Forslag om Dimensionering af tilstrækkelig fremtidssikret el-forsyning i lejlighederne i Bispeparken.
Forslag: Dimensionering af tilstrækkelig fremtidssikret el-forsyning i lejlighederne i Bispeparken jf. afsnittet ”Begrundelse”.
Forslaget indebærer, at elkabler fra gaden (stikledninger), ejendomssikring og øvrigt el-udstyr samt stigeledninger op til alle lejligheders gruppetavler dimensioneres således, at kablerne kan trække et nutidigt og fremtidigt el-forbrug. Løsningen skal fremtidssikre overdimensionering. Der skal være plads til at indregne yderligere stigende el-forbrug, så Bispeparkens beboere alle får en el-installation, der vil kunne klare el-behovet de næste mange år.
Forslag om undersøgelse af mulighed for nedlægning af gas-installationer i Bispeparken.
Forslag om undersøgelse af mulighed for nedlægning af gas-installationer i Bispeparken.
Der skal i forbindelse med en evt. kommende helhedsplan udarbejdes et afstemningsgrundlag for at kunne nedlægge gas-installationer i Bispeparkens lejligheder.
Herunder udarbejdes en model, hvor alle får råd til at skifte fra gas til el.
Forslag om tidlig ansøgning om eventuel opstilling af midlertidige pavilloner.
Forslag om tidlig ansøgning om eventuel opstilling af midlertidige pavilloner.
Relevante parter skal søge om tilladelse til opstilling af det nødvendige antal pavillonmoduler til at sikre midlertidig genhusning under Bispeparkens Helhedsplan, så det er muligt, hvis der bliver behov for det.
Forslag fra beboer omkring taget over Bispeparken 1-4
Forslag: Jeg foreslår, at taget over Bispeparken 1-4 udskiftes hurtigst muligt.
På baggrund af driftens og bestyrelsens bemærkninger, ønskede forslagsstilleren at trække forslaget. Der var ikke andre af de tilstedeværende stemmeberettigede, som ønskede forslaget sat til afstemning. Forslaget var herefter trukket
Forslag om Ændringsforslag til forslaget ”Jeg foreslår, at taget over Bispeparken 1-4 udskiftes hurtigst muligt.”
Ændringsforslag til forslaget ”Jeg foreslår, at taget over Bispeparken 1-4 udskiftes hurtigst muligt.”
Bispeparkens Bestyrelse foreslår, at arbejdet med projekteringen af den samlede løsning for tag og loft i Bispeparken 1-4 igangsættes med det samme.
Vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 28. november 2023
EN fælles TILGANG til Bispeparkens sociale liv og grønne landskaber er et arbejdsredskab for beboerne
og især bestyrelsen i Bispeparken.
Det består af af 4 dele; først beskrives projektets baggrund, formål og forløb, herefter uddybes de 5 bærende værdier knyttet til uderummene. Disse præsenteres siden som 4 konkrete forslag til ændringer, før der til sidst fremlægges en række spørgsmål, som er designet til at forbedre projekter.
Læs EN fælles TILGANG (idékatalog) her.
MOBILVERSION: Læs EN fælles TILGANG (idékatalog) her (mobiludgave).
Bispeparken tager Bispeparkens Arkitektkontors rapport ”En fælles Tilgang til Bispeparkens sociale liv og grønne landskaber” til efterretning som god inspiration for det kommende arbejde i Bispeparken. Vedtaget på Bispeparkens ekstraordinære afdelingsmøde d. 28. november 2023.
Forslag om undersøgelse af muligheder for at benytte solenergi produceret i Bispeparken på fællesarealer og i vores egne boliger
Forslag om at det i forbindelse med arbejdet med helhedsplanen undersøges, hvordan det kan være muligt at benytte egenproduceret solenergi i Bispeparken på fællesarealer og i vores egne boliger, og dermed få mulighed for maksimalt antal solceller. Herunder undersøgelse af konsekvenser for tilslutning til fsb’s el-indkøb for alle beboere – samt eventuelle alternativer. Bispeparkens Bestyrelse undersøger, om det kan finansieres via fsb’s grønne pulje eller fsb’s effektiviseringspulje eller en anden pulje.
Vedtaget på ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 4. juni 2024
Forslag om forundersøgelse af 1- og 2-strengede varmesystemer, samt placeringsmuligheder for permanente varmerør i kældrene.
Der igangsættes en forundersøgelse, om hvorvidt det kan betale sig at skifte fra et-strenget varmesystem til 2-strenget, samt placeringsmuligheder for permanente varmerør i kældrene.
Forundersøgelsen skal gennemføres før en udskiftning af de midlertidige plastrør i kældrene udføres.
Forslag om tidligere gennemførte og kommende nødvendige projekter inkluderes i beregningsgrundlaget for en eventuelt kommende helhedsplan.
Bispeparkens Bestyrelse foreslår at tidligere vedtagne og allerede udførte og finansierede nødvendige projekter, for eksempel Bispeparkens udskiftning af vandrør og faldstammer (rørprojektet), opgradering af opgangs- og entrédøre, bedre dørtelefonanlæg, installering af højvandslukkere og rottespærring på faldstammer, altanrenovering i bygning 1, 3, 4 og 5, tagrenovering på og varmegenvindingsanlæg (ventilation) i bygning 3, 4 og 5, samt lignende projekter, inkluderes i beregningsgrundlaget i en eventuelt kommende helhedsplan.
Bispeparkens Bestyrelse foreslår desuden at kommende fremrykkede nødvendige arbejder, skal indgå i forslag til eventuelt kommende helhedsplan og i finansieringen af denne.
Vedtaget på ordinært afdelingsmøde i afd. 01-22 Bispeparken den 17. september 2024
Forslag om At Bispeparkens Bestyrelse skal have medbestemmelse over prioriteringer og rækkefølge af byggearbejder i forbindelse med den eventuelt kommende helhedsplan.
Afstemning Som beboere i Bispeparken, ønsker vi at Bispeparkens Bestyrelse er med til at træffe beslutninger om prioriteringerne i udførelsen af den eventuelt kommende helhedsplan, herunder også rækkefølgen af byggearbejder, netop for at beslutningerne bliver så rationelle og økonomisk ansvarlige som muligt.
Begrundelse Lokalkendskab kan give værdifuldt input og dermed måske være med til at spare huslejekroner. Samtidig bliver vi beboeres interesser varetaget bedst muligt. Som beboere der betaler husleje, har vi en direkte interesse i at projekterne bliver udført så rationelt som muligt.
Økonomi Ingen umiddelbar økonomisk konsekvens, men forhåbentlig en positiv langsigtet effekt.
Forslagsstiller Bispeparkens Bestyrelse
Dato 27/8 2024
Afstemning om forslaget:
Forslaget blev vedtaget.
Forslag om at statuen af Uglen skal blive stående
Afstemning Statuen af Uglen ved Frederiksborgvej/Bispeparken 1-4 skal ikke flyttes.
Begrundelse Der er ikke grund nok til at flytte Uglen, da en eventuel cykelsti godt kan laves uden om den, og den står hvor den gør, fordi den er en del af Bispeparken. Den kan allerede ses på lang afstand fra flere sider. De penge, som det vil koste at flytte Uglen, kan bruges meget bedre.
Økonomi Ingen huslejekonsekvens
Forslagsstiller Bispeparkens Bestyrelse
Dato 27/8 2024
Afstemning om forslaget: Forslaget blev vedtaget.