Du kan møde bestyrelsen fra 16.30-17.00 i Beboerhuset i Bispeparken
tirsdag d. 27. august
Forfatter: Bispeparken
Kom til åbning af Bispeparken – Grønningen NV
Byparken Bispeparken – Grønningen NV åbner officielt lørdag den 31. august.
Der er aktiviteter for både børn og voksne. Aktiviteterne foregår mellem kl. 9.30- 14.00. Du kan se det fulde program og placering af aktiviteterne nedenfor.
Dagens program i Bispeparken – I parken overfor nr. 34
09.30 – 10.00 Velkomst ved Jean Thierry, forperson for Bispeparkens Bestyrelse, og beboerrepræsentanter fra Grønningen NV Syd. Her serveres der gratis kaffe og kage.
10.00- 13.00: Aktiviteter for børn. Der vil være være sæbebobler, kridt, skattejagt i parken og gratis
juice, kaffe og is!
Trolle og Tormod spiller børnekoncert fra kl. 10.00-10.40.
10.00- 13.00 Snak med Områdefornyelse Bispebjerg Bakke om lokale projekter og valg til
styregruppen.
13.00 – 14.00 Indvielse af fodboldbanen i Bispeparken.
Dagens program i Grønningen NV Syd – Indgang overfor Tagensbo Skole v. Hovmestervej
11.00 – 11.30 Officiel indvielse – Her vil der være taler af Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod,
bestyrelsesformand i HOFOR Susanne Juhl og Kristoffer Ørum fra Statens Kunstfond.
11.30 – 13.00 Livemusik af Cuban Coffee with Milk, fotoudstilling af John Nielsen. Der vil være gratis
kaffe og pandekager.
12.00 – 12.30 Rundvisninger i parken.
Kom på rundvisninger omhandlende parkens landskab (SLA), skybrudssikring (NIRAS) eller parkens
kunst og proces (billedkunstner Kerstin Bergendal).
Bispeparkens Nyhedsbrev
Kom til tryghedsmøde i Bispeparken 14. august
Er du interesseret i at høre om, hvilke tryghedstiltag der er i dit nærområde?
Så kom til tryghedsmøde for alle Bispeparkens beboere. Mødet bliver afholdt onsdag d. 14. august fra kl. 17-19 i Bispeparkens Beboerhus, Bispeparken 17B.
Repræsentanter fra Sikker By, Lokalpolitiet, Beboerprojekt Nordvest,
Ungekontakten, Københavnerteamet, ejendomskontoret og bestyrelsen vil fortælle om deres arbejde i området, samt svare på spørgsmål fra jer.
Vi ser frem til at se dig.
Mvh. Beboerprojekt Nordvest & Bispeparkens Bestyrelse
Bispeparken vinder fsb’s initiativpris 2024
Til årets repræsentantskabsmøde fik vi tildelt fsb’s initiativpris 2024. Vi fik den for vores store arbejde med affaldshåndtering- og sortering. Dette er et område vi i mange år har arbejdet for at forbedre. At vi kan få den pris, betyder at vi har gjort det godt. Det ses også af, at vi sidste år sparede 427.000 kr. ved at sortere affaldet bedre og smide mindre restaffald ud.
Med prisen følger 75.000 kr., som vi i Bispeparken, selv kan bestemme, hvad skal bruges til.
Du kan læse resten af juni måneds nyhedsbrev her
I videoen kan du lære mere om de mange gode grønne tiltag som vi i Bispeparken, arbejder for.
Video: fsb kommunikation
Bogudgivelse: Verden Brænder
Integrationshuset Kringlebakken har udgivet bogen VERDEN BRÆNDER.
“Vi udgiver VERDEN BRÆNDER for ikke at glemme solidariteten med mennesker, der kommer fra lande i krig. Mennesker, der godt nok lever i sikkerhed her i Danmark, langt væk fra krigens rædsler, men som oplever krigen på nært hold via familie og den mediedækning, der er af moderne
krige”, skriver Kringlebakken om bogen.
Bogen er rigt illustreret med billeder fra Kvindernes internationale kampdag 2023.
“Vi stiller os i solidaritet med vores medmennesker fra lande i krig. Vi stiller os i håbet om fred”, forklarer de om udgivelsen.
Trykning af bogen er finansieret af Finn Nørgaard Foreningen, der har givet et arbejdslegat til Kringlebakken.
Bogen koster 125 kr., og pengene går ubeskåret til Kringlebakkens aktiviteter for kvinder og børn i udsatte livspositioner. Vil du gerne købe et eksemplar af bogen? Så send en mail til info@kringlebakken.dk, for at få mere information.
Hjælp beboerne i de 42 handicapegnede rækkehuse i Tingbjerg
Du kan heldigvis nå det endnu – send et høringssvar senest 19. juni
Heldigvis kan du selv give din opbakning til og med 19. juni, og fortælle at du støtter beboerne på Langhusvej i at bevare deres hjem, ved at sende et høringssvar til lokalplanen. Der er en række gode alternative løsninger på at bevare rækkehusene inden for den allerede vedtagne udviklingsplan, f.eks.
at udvide Tingbjerg Kollegiet med de 270 almene ungdomsboliger, eller at ommærke nogle rækkehuse, hvor beboerne er ældre, til almene ældreboliger.
Vil du skrive et høringssvar? Så brug dette link eller scan QR-koden med din telefon, og udfyld skemaet.
Repræsentantskabsmødet i fsb i maj 2024 – en stemme kan være afgørende
Vi stemte om, hvorvidt fsb skulle sende høringssvar, om at vi skal bevare de 42 handicapegnede rækkehuse på Langhusvej i Tingbjerg i stedet for at kunne rive dem ned. Forslaget blev stemt ned med én stemme. 45 stemmer for og 46 imod. Så det betyder noget, at vi bruger vores pladser i repræsentantskabet. Det var et ærgerligt resultat, men vores arbejde fortsætter både for åbenhed og demokrati i fsb og for alle beboeres hjem.
Tak for et godt afdelingsmøde – hvor alle forslag blev vedtaget
Denne gang var der stillet seks forslag, som blev stemt
igennem til vores ekstraordinære afdelingsmøde d. 4. juni. Fire
af forslagene blev enstemmigt vedtaget.
Du kan se det fulde referat fra det ekstraordinære afdelingsmøde her.
Ellers kan du læse en kort opsummering af de seks vedtagne forslag i denne artikel.
Forundersøgelse af nyt varmesystem
Første forslag på dagsordenen der blev vedtaget var: Forslaget om igangsættelse af en forundersøgelse,
om hvorvidt det kan betale sig at skifte fra et-strenget
varmesystem til et to-strenget varmesystem, samt
placeringsmuligheder for permanente varmerør i kældrene.
Forundersøgelsen skal gennemføres før en udskiftning af de
midlertidige plastrør i kældrene udføres. Anslået udgift er
500.000 kr., som forudsættes finansieret via en eventuelt
kommende helhedsplan.
Flere timer til bestyrelsessekretariatet
Derudover blev det vedtaget med 46 stemmer for og 8 imod, at
formelt bevilge yderligere 5 timer pr. uge til
bestyrelsessekretariatet fra 2025.
Alle projekter inkluderes i en eventuel helhedsplan
Forslaget om, at tidligere gennemførte og kommende projekter
skal inkluderes i beregningsgrundlaget for en eventuelt
kommende helhedsplan, blev også vedtaget.
Det blev fremhævet, at det formelt vil gøre helhedsplanen
mere omfattende, hvilket måske kan være en fordel for os.
Bestyrelsen vil undersøge dette.
Gennemsigtighed når der skal fældes træer i projekter
Enstemmigt vedtaget blev også forslaget om, at eventuel
træfældning i fremtidige byggeprojekter, skal tydeliggøres ved
at tage det med som et særskilt punkt i fremtidige
projektplaner.
Ændring af reservationsregler for Bispeparkens Beboerhus og gæstelejligheden
Fremover skal man betale for at leje beboerhuset eller
gæstelejligheden, hvis man annullerer sin reservation mindre
end 21 dage før reservationsdatoen. Hver husstand må nu kun
reservere beboerhuset to weekender ad gangen. Der var 52
stemmer for og 2 stemmer imod forslaget.
Du kan stadigvæk hente affaldsposer på ejendomskontoret
Slutteligt blev forslaget om, at det stadig skal være muligt at
hente affaldsposer på ejendomskontoret – også når alle
affaldsskakter er lukket, vedtaget.
Vil du have en udprintet version af det fulde referat, så kan du henvende dig på ejendomskontoret.
Vil du gerne beholde dit fine snedkerkøkken?
I Bispeparken ønsker vi størst mulig valgfrihed for hver enkelt
af os. Om vi vil have et nyt køkken i vores lejlighed eller om vi
vil bevare og forny vores eksisterende køkken i forbindelse
med en eventuelt kommende helhedsplan, skal være op til
den enkelte.
Derfor vil vi i et pilotprojekt undersøge, hvordan man kan
bevare de originale snedkerkøkkener, hvis køkkenerne skal
renoveres som et led i vores eventuelle kommende
helhedsplan.
I pilotprojektet skal 2-3 køkkener renoveres. Formålet er at
teste hvordan de originale snedkerkøkkener bedst tages ned
og renoveres. Samtidig med at væggene bagved køkkenet
istandsættes og fremtidssikres, hvorefter køkkenet bliver
genopsat. Måske kan forrammen endda blive stående under
renoveringen.
Fordelen ved at genbruge snedkerkøkkenerne er, at vi undgår
miljøbelastning fra produktion og transport af nye
elementkøkkener, der ellers skulle afløse snedkerkøkkenerne.
Vi forventer desuden, at snedkerkøkkenerne har en længere
levetid end elementkøkkenerne, der ofte antages at have en
levetid på 15 år.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke hvilke køkkener, der skal
være med i projektet. Hvis der er mulighed for at melde sit
eget køkken til projektet, giver vi besked, såfremt det bliver
aktuelt.
Aftensmad i Bispeparken juni 2024
Tag din nabo under armen og kom og nyd et fælles aftensmåltid i Bispeparkens Beboerhus torsdag den 20. juni kl. 18.
I juni måned består menuen af: Butter paneer masala med Jeera rice. Til dessert bliver der serveret Mango lassi.
Voksne betaler 15 kr. pr. person, og børn spiser til halv pris. Hvis du har en gæst, du gerne vil invitere med, så spiser de med for 30 kr. pr. person.
Bemærk: Du skal IKKE tilmelde dig på forhånd for at deltage, men kom tidligt, så du er sikker på at få plads. Dørene åbner kl. 17.45.
Aftensmad den 23. maj
Kom og spis aftensmad med dine naboer i Bispeparkens Beboerhus den torsdag 23. maj klokken 18.
Til denne fællesspisning serveres der til hovedret: Grøn kartoffelsalat, kalvefrikadeller, falafel og grøn salat.
Til dessert serveres der is.
For beboere i Bispeparken koster det 15 kr pr.person at være med. Børn spiser til halv pris.
Gæster betaler 30 kr pr. person for at spise med.