Bispeparkens Nye Genbrugstationer er åbnet – sorter rigtigt og spar penge på huslejen

Tidligt om morgenen d. 18. november fejrede vi åbningen af Bispeparkens Nye Genbrugsstationer med en rundtur. Undervejs var vi en række beboere, der fik lov til at indvie de enkelte genbrugsstationer ved at klippe snorene.

Du kan finde Bispeparkens Nye Genbrugsstationer 6 steder i Bispeparken: Ved Rønningsvej 8, Jacob Lindbergsvej 4, Bispeparken 20, Bispeparken 14, Bispeparken 2 og på bagsiden af Tagensvej 227.

Sorter dit affald og spar penge

Det er vigtigt, at vi får sorteret mest muligt. Det er både godt for klimaet og for Bispeparkens økonomi, at du sorterer mest muligt. Det koster betydeligt mere at få afhentet restaffald end de øvrige sorteringsfraktioner. Så jo mere vi sorterer, jo bedre er det alt andet lige for vores husleje.

I dag kan det meste affald sorteres til genanvendelse. Madaffald, papir, pap, plast samt mad- og drikkekartoner, metal, batterier og restaffald kan afleveres i Bispeparkens Genbrugsstationer.

Glas, stort indbo, indendørs træ, elektronik og farligt affald skal stadigvæk afleveres i de fem eksisterende Genbrugshuse på Tagensvej/Rønningsvej, Jakob Lindbergs Vej, Bispeparken 14, Bispeparken 2 og bagsiden af Tagensvej 227.

På affald.kk.dk kan du se Københavns Kommunes sorteringsguide.

Til åbningen blev alle 6 af Bispeparkens Nye Genbrugsstationer indviet.

Forfatter: Bispeparken

Bispeparken Beboerforening ved Bispeparkens Bestyrelse.