Bispeparkens historie

Bispeparkens historie

Bispeparkens ejendomme er placeret på Bispebjerg Torv 2, Bispeparken 1-41, 2-42, Frederiksborgvej 114, 118, 122, Jacob Lindbergs Vej 1-5, 2-12, Rønningsvej 1-9, 2-12, Tagensvej 227-257 og Tuborgvej 252-262, 266. 2400 København NV.

Bispeparken blev bygget i 1940 – 1941.

Matr. nr.: 755, 1245-1247 samt 1254 Utterslev.

Bygherre: Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB).

Arkitekter: Koorporative Arkitekter, Ivar Bendtsen, Kaare Klint, Valdemar Jørgensen, Knud Thorball, Magnus L. Stephensen, Harald Petersen, Frederik Wagner, Knud Hansen og Vagn Kaastrup.

Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen.

Ejerforhold: FSB.

.

.

Som det kan ses på ovenstående billede, var der allerede ved Bispeparkens projektering en sløjfe for sporvogne placeret ved Bispebjerg Krematorium ved Bispebjerg Kirkegård. Til brug for sporvogne fra Københavns Sporveje (KS) blev en ny sløjfe på Bispebjerg (ad Tagensvej-Rønningsvej) taget i brug af linie 16 den 23. september 1925 og af linie 10 den 1. oktober 1925, da linie 10 blev forlænget ad Tagensvej og hertil (det nuværende Rønningsvej). Linie 16 blev allerede den 1. februar 1921 forlænget til linie 5’s Bispebjergendestation “sløjfen Bispebjerg” hjørnet af Tagensvej, der oprindelig var taget i brug den 5. november 1903 i forbindelse med, at Københavns Kommune anlagde Bispebjerg Kirkegård. Fra den 7. december 1943 benyttes sløjfen også af den nyoprettede sporvognslinie 19 “Bispebjerg-Øresundsvej” og fra den 1. november 1964 af buslinie 19, som erstatter sporvognslinie 19. Navneordet sløjfe anvendtes tidligere især om sporvognes cirkelformede endestation, men også om korte, buede til- og frakørsler. Den 29. august 1934 blev omnibuslinie 21 fra Valby til Hellerup via bl.a. Tuborgvej åbnet, og i dag er linien den næstældste buslinie i København, som fortsat er i drift med næsten uændret rute.

.

.

Bispeparken, FSB afdeling 1-22, består i alt af 9 blokke, hvor blok 2, 3, 5, 4 og 7 består af flere sammensatte bygninger. Der er i alt 827 boliger inkl. butikker. Butikkerne er beliggende i blok 1A, 1B, 2, 4 og i blok 6. Bispeparken er beliggende på en af områdets højst beliggende grunde, hvoraf blok 1A og 1B er de højst beliggende, og blok 6 er den lavest beliggende. Taget er udført af røde teglsten med tagrender af zink. Tagnedløbsrør er primært placeret på altanerne. I blok 6 er de dog placeret indmuret i facadevæggen. Mange lejligheder har altan og karnap. Bygningerne er med gule facadesten. Opgangsdørene er udført af træ og de er meget velproportioneret og fine. At Bispeparken har haft mange arkitekter, giver sig til udtryk i opgangsdørene, som fremstår forskellige. På trods af forskelligheder har de også et slægtskab, idet farvesætningen på dem alle er rødbrun, mens karme er hvide på udvalgte steder. Slægtskabet på dørene giver en genkendelighed i Bispeparken. Med få undtagelser er alle dørene med glaspartier, så der kommer lys ind i opgangene.

Da Bispeparken stod færdigbygget i april-maj 1941 var den en formidabel bedrift og Skandinaviens størstre boligbyggeri med fin fornemmelse for form og funktion samt et dejligt parkområde.

Udlejningen af Bispeparken var en strålende succes, idet hele bebyggelsen (godt og vel 800 lejligheder) blev udlejet på 2 dage, vistnok en rekord i dansk boligbyggeris historie. Og særligt interessant var det, at det netop skete i efteråret 1940, hvor alting blev dyrere og indtægterne mindre, og hvor folk var nødt til at spare. Et strålende bevis for nødvendigheden af socialt boligbyggeri. Bispeparken blev bygget for at give de dårligt stillede arbejderfamilier i København bedre boligforhold.

Bispeparken er et enormt boligkompleks. 11 millioner mursten og 40.000 m² gulvbrædder samt over 2 millioner arbejdstimer blev der brugt til at skabe datidens største skandinaviske byggeri, som mod alle odds blev til under krigen, hvor alt byggeri ellers var ved at gå i stå. Tegnet af blandt andet Kaare Klint, som færdiggjorde Grundtvigskirken efter sin far P.V. Jensen-Klints død, har Bispeparken med sine gule facadesten en tydelig sammenhæng med den store kirke på bakken. Grundtvigs Mindekirke blev opført 1921-40 på en grund skænket af Københavns Kommune. Kirken er moderne og gammeldags på samme tid, og den ligner på en gang en landsbykirke, en katedral og – en orgelfacade, og et indbygget klokkespil skulle sørge for, at melodier til kendte Grundtvig-salmer tonede ud over byen. Man besluttede desuden at lade kirken omkranse af et lavt boligbyggeri, der skulle udformes i samarbejde med Jensen-Klint. Efterhånden bredte ringene sig i vandet, og resultatet blev den Grundtvigskirke-bydel vi kender i dag, med gule murstenshuse og med friholdte sigtelinier til kirken fra flere verdenshjørner. Bispebjerg var jo et nyt og jomfrueligt område i kommunen, og der var derfor mulighed for at skabe en storstilet, sammenhængende byplan. Dette kom til at betyde, at boligkareen Bispeparken ligger sig blødt til rette langs Frederiksborgvej, og bygger sammen med de andre omkringliggende bygninger op til Grundtvigskirken.

Bispeparken er et godt eksempel på funktionalismens indflydelse på det almennyttige boligbyggeri, som dominerede i årtier frem. I FSB’s daværende flagskib Bispeparken realiseres på bedste vis idéen om “huse i landskab” fremfor blot “grønne anlæg til huse”.

Selve bebyggelsesplanen blev skabt af Kooperative arkitekter og Ivar Bendtsen, som sørgede for et stort samlet parkareal med birkelunde, legepladser og en god udsigt til Grundtvigskirken. De forskellige boligblokke blev tegnet af Kaare Klint, Valdemar Jørgensen, Knud Thorball, Magnus L. Stephensen, Harald Petersen, Frederik Wagner, Knud Hansen og Vagn Kaastrup, som hver især kom med deres bud på udformningen af altankarnapper. Altankarnapperne betød, at altanen blev mere integreret med opholdsstuen og stuen blev udvidet med en udendørs afdeling.

karnap

et fremspringende parti på en bygning som er en udbygning af et værelse.

altan

en åben udbygning på et hus som er hævet over jorden og forsynet med et rækværk = balkon.

Takket være et fremsynet bystyre i København, som fra slutningen af attenhundredetallet systematisk havde opkøbt jord i områderne Bispebjerg, Emdrup, Hellerup og delvist Nord-Vest og som fik indlemmet bl.a. Brønshøj Sogn i kommunen, undgik man tidligere tiders spekulationsbyggerier. Ligesom det øgede mulighederne for at drive byplanlægning og anlægge større bebyggelser med anvendelige friarealer.

BISPEPARKEN

ARKITEKTER:
Blok 1 A og B: Kaare Klint. Tilsynsførende: Esben Klint, København.
Blok 2: Magnus L. Stephensen og Knud Thorball, København.
Blok 3, 5 og børnehuset: Kooperative Arkitekter, ved Edv. Heiberg, Harald Petersen og Ole Buhl, København.
Blok 4: Frederik Wagner. Tilsynsførende: Maibomm Hansen, København.
Blok 6: Knud Hansen, København.
Blok 7 og 8: Vagn Kaastrup, København.

ARKITEKTER FOR BEBYGGELSESPLANEN: Kooperative Arkitekter.

INGENIØR: Jørgen Glud, København. Tilsynsførende: Sv. Agger og Haarup.

HAVEARKITEKT: C. Th. Sørensen, København.

BELIGGENHED:

Bispeparken ligger på den meget store trekant, begrænset af Tuborgvej, Tagensvej og Frederiksborgvej, en del af de store arealer mellem Frederiksborgvej, Tagensvej og Lygten, som Københavns kommune havde udlagt til boligbyggeri. Mod syd ligger de af Arbejdernes Andels Boligforening opførte ejendomme og mod syd-øst en bebyggelse opført af Arbejdernes kooperative Byggeforening.

Ved projekteringen har man dels bestræbt sig for en bebyggelsesplan, der giver så store samlede parkarealer som muligt, dels søgt at give bebyggelsen en åben karakter, og dels har man måttet respektere et krav om et udsigtsareal (arealet mellem blok 3, 5 og 4) fra Grundtvigsskolen ved Hovmestervej mod Grundtvigskirken.

Dette åbne bælte, hvortil en stor del af lejlighederne har udsigt, overtages af Københavns Kommune, der anlægger og beplanter det i sammenhæng med det syd for liggende areal, for derved at få et større samlet parkbælte.

De grønne arealer mellem de øvrige huse udformes med skovagtig beplantning og med forskellige legepladser for større og mindre børn og i forskelligt niveau. Disse arealer måler op til 60 m i bredden. Vest for bebyggelsen langs Frederiksborgvej er der en smuk udsigt ind over Bispebjerg Kirkegård, og øst for blok 4 ligger Bispebjerg Hospital.

Fra lejlighederne i blok 6 og fra de sydligste i blok 5 er der en pragtfuld udsigt ind over byen med alle dens tårne og skorstene, fra blok 1 kan man i klart vejr se Sverrig.

Bispeparken ligger på en af byens højest beliggende grunde, der er stærkt stigende. Blok 6, der ligger lavest, er 6 etager, mens blok 1, der ligger højest, kun er 3, sådan at man istedet for at fremhæve niveauforskellen nogenlunde har udjævnet den, hvilket i særlig grad skyldes servitutter. Bispeparken blev færdigprojekteret og påbegyndt kort efter krigsudbruddet i 1939 og besættelsen i 1940, og kun efter meget energisk arbejde fra boligforeningens ledelse lykkedes det at sætte dette skandinaviens største byggeri igang i en periode, hvor ellers alt byggeri var ved at standse.

KONSTRUKTION:

Alle bygninger er af hensyn til de omliggende huse og hele kvarteret omkring Grundtvigskirken opført i gule facadesten, ligesom alle tage er dækket med røde teglsten under ca. 45 grader.

Bortset fra blok 3 og 5, der har bærende tværskillerum, har alle øvrige blokke bærende ydermur og hovedskillerum. Tagetagen er udnyttet til lejligheder.

Alle huse er bygget med gennemgående altaner og karnapper efter forskellige systemer. I et tilfælde hviler altan-karnappladen på de bærende tværskillerum, i et andet tilfælde er den udkraget og støttet af indstøbte “stropper”, i et tredie tilfælde hviler pladen på den knækkede ydermur o. s. v.

For blok 2’s vedkommende er karnapbrystningerne murede og pudsede, og i blok 3, 4 og 5 er karnapbrystningerne støbt mod klinker på kant, mens altanbrystningerne er fletværk. Øvrige brystninger er støbte og står i betonen.

Alle altaner har blomsterkasser.

Etageadskillelsen er røselerdæk undtagen øverste dæk, der er jernbeton. Næsten alle trapper er betontrapper med terrazzo. I opholdsstuerne er gulvene af bøgeparket. I tagetagen overalt kork-expanco.

Bispeparken er den første større københavnske bebyggelse, opført efter at Københavns nye byggelov af 1939 er trådt i kraft.

LEJLIGHEDSTYPER:

Næsten alle lejligheder har altaner og karnap til opholdsstuen, hvorfor også typerne i høj grad er bestemt heraf. Ved altan-karnap husene kan typerne ikke blive symmetrisk omkring trappen, idet karnapperne, der alle vender med hjørnevinduet samme vej, bestemmer opholdsstuernes form og placering, mens trappesiden af huset uanset dette godt kan udføres symmetrisk. Meget ofte er man henvist til at forskyde de to elementer – karnapsiden med opholdsstuerne og trappesiden – i forhold til hinanden, bl. a. for at skaffe adgang til alle stuerne fra forstuen.

Lejlighedstyperne har iøvrigt været bestemt af, at man i så høj grad som muligt har lagt lejlighedernes opholdsside efter sol eller udsigt, mens trapper, køkkener og andre sekundære rum er lagt mod øst eller nord. Dette uanset de omkringliggende veje, hvorved man desuden har undgået mange farlige gadedøre ud mod de stærkt trafikerede gader.

Opholdsstuerne har generelt karnap med hjørnevindue mod vest og syd eller øst og syd. Mellem karnapperne ligger altanerne i læ for indkig og vind. Disse altaner er i langt de fleste tilfælde overdækkede. Altanerne står med brede glasdøre – undertiden dobbelt døre – i forbindelse med opholdsstuerne eller karnappen.

Alle lejligheder er holdt nede på forholdsvis små arealer for at gøre reallejen så lille som mulig.

Typerne varierer fra 1 værelses lejligheder med alle mellemliggende størrelser til 3 værelser + 3 kamre. Især i blok 2 er der lejligheder med mange kamre, da denne blok er beregnet for børnerige familier.

.

.

.

.

.

.

.

TEKNISK UDFØRELSE:

Alle lejligheder er forsynet med centralvarme fra et meget stort fælles centralvarmeanlæg da Bispeparken blev opført, det største varmeanlæg til beboelseshuse i København dengang. Dette anlæg blev lagt i en særlig underjordisk bygning midt i bebyggelsen. Bispeparkens varmecentral var fra starten udstyret med kulsiloer, men lejere og selskab stredes bravt om, hvad der skulle fyldes i dem, hvornår og til hvilken pris, da det var svært at skaffe brændsel under besættelsen og i årene derefter.

Der er varmt vand i køkken og i brusebadet. Alle baderum er udført uden badekar, men der er sat plads af, så man senere er i stand til at installere dem. Fra alle trapper er der indkastning til nedstyrtningsskakt.

Da Bispeparken blev opført var der maskinvaskerier i kælderen med dertil hørende stryge- og tørrerum.

.

.

Grundens størrelse: 56.500 m².
Bebygget areal: 11.558 m².
Samlet etageareal: 53.400 m².
Antal lejligheder, incl. butikker: 827 stk.
Grundkøbesum: 860.000 kr.
Samlet årlig leje: 810.388 kr.
Årlig leje pr. m² etage: 15,18 kr.

.

.

.

I 1985 bestod bebyggelsen Bispeparken af: 785 lejligheder, 36 erhvervslejemål, 42 garager, ungdoms- og fritidsklub, pensionistklub og ejendomskontor.

I Bispeparkens Pensionistklub i 1985 dyrkes der bl.a. gymnastik for at sikre, at medlemmerne kan holde sig i god fysisk form. Dette er et vigtigt led i pensionistklubbernes virksomhed i de forskellige ejendomme allerede dengang.

.

.

.

.

Bispeparken og Beboerforeningen regnes opført/oprettet fra den 26. maj 1941.

.

.

Bispeparkens Beboerhus, Bispeparken 17 B blev indviet den 27. januar 1989.

Nutildags regnes bebyggelsen Bispeparken for at være en bevaringsværdig bebyggelse med store bygningsmæssige og tidstypiske kvaliteter, og den betragtes dermed som en del af vores kulturarv.

Bebyggelsen Bispeparken er underlagt facadecensur. Ifølge Bestemmelser i Planloven beskriver Københavns Kommune det således: “En stor gruppe ejendomme i kommunen er omfattet af servitutter, der indeholder såkaldte facadecensurbestemmelser, hvori der stilles krav om, at kommunen skal godkende facadeændringer, skiltning og lignende forhold, som er af betydning for bygningens udseende.” Det betyder at i tilfælde, hvor en ejendom er omfattet af tinglyste facadecensurbestemmelser, vil det således også være nødvendigt at indhente kommunens godkendelse, inden der foretages ændringer i bygningens udseende. Bispeparkens facadecensur er omfattet af S505 skødeservitut vedr. Tagensvej 229, hvor der står skrevet: “Ændringer i Bebyggelsen maa ikke foretages uden Overborgmesterens Samtykke.” Det betyder, at enhver ændring af bebyggelsen skal godkendes af Københavns Kommune.

I 2011 kom Bispeparken øverst på listen, da Arkitektforeningen udpegede de 5 bedste almene boligbebyggelser.

Jubilæumsudgivelser blandt andet med interview med beboere om det at bo i Bispeparken i gamle dage: Jubilæum.

Kort over Bispeparken

Kort over Bispeparken (pdf).

“Sneugle” i Bispeparken

Mellem høje, gule murstensblokke vidner Gunnar Westmans “Sneugle” om dyrelivet fjernt fra København.

Skulpturen blev opstillet i Bispeparken i 1968, støttet af Københavns Kommunes Kulturfond med 65.000 kr., mens FSB stod for udgifterne til klinkebelægning.

Den udtryksfulde ugle består af en betonkerne beklædt med hvide, sorte og grønbrune, glaserede stentøjsfliser på en sokkel med gule klinker. De keramiske fliser er udført hos Saxbo Stentøj.

Der måtte i øvrigt en tillægsbevilling til, fordi figuren først var tænkt i formatet 2 gange 2½ meter, men kunstneren fandt, at det ville syne af for lidt mellem de store husmure.

Skulpturens mål: 246 x 242 x 200 cm. Sokkel 157 x 200 cm. For enden af halen står med keramiske bogstaver: “G WESTMAN”. Skulpturen ejes af Københavns Kommune.

Gunnar Westman levede 1915-85, og de fleste af hans skulpturer udstråler umiddelbar livsglæde, lune og uhøjtidelighed, ofte bemalet i stærke farver. Mange ligesom “Sneugle” opstillet hvor mennesker lever og færdes: “Gåsespringvand” i Tivoli, “Påfuglen” på Nikolaj Plads i København f.eks. Hertil kommer flere udsmykninger på skoler, ungdomsskoler o.l.

Gunnar Westman fik Eckersbergs Medalje i 1967 og Thorvaldsens Medalje i 1975.

Læs også om…

• Bispeparkens stednavne

Kilder…

• Socialt Boligbyggeri, Udsnit af 15 aars boligbyggeri. Udgivet i 1941 af Foreningen Socialt Boligbyggeri, København. Redigeret og udarbejdet af arkitekt Ole Buhl, København. Tryk: A/S L. Ihrichs Bogtrykkeri.
• Foreningen Socialt Boligbyggeri 1933-1941. (Bind 1 af 2). Udgivet 1941. Genoptrykt 1986. Fotografisk genoptryk: Tutein & Koch’s Eftf. A/S, København. ISBN 87-981120-8-2 (Bind 1 og 2). ISBN 87-981120-1-5 (Bind 1). Genoptryk af “Socialt Boligbyggeri, Udsnit af 15 aars boligbyggeri. Udgivet i 1941 af Foreningen Socialt Boligbyggeri, København. Redigeret og udarbejdet af arkitekt Ole Buhl, København. Tryk: A/S L. Ihrichs Bogtrykkeri.”.
• Foreningen Socialt Boligbyggeri 1942-1985. (Bind 2 af 2). Udgivet 1986. Repro og tryk: Tutein & Koch’s Eftf. A/S, København. ISBN 87-981120-8-2 (Bind 1 og 2). ISBN 87-981120-3-1 (Bind 2).
• Kenn Schoop: At bygge boliger, FSB’s historie 1933-1994. Redaktionsgruppe, FSB: dir. Troels Behr, ark. Allan de Waal, best. næstform. Birthe Qasem. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Jens Bertelsen MAA. Tryk og indbinding: P. J. Smith, Vojens. FSB, Foreningen Socialt Boligbyggeri. 1994. ISBN 87-985294-0-4.
• Linie 5 [Københavns sporveje], Med et afsnit om trafikproblemer i Nørrebrogade før og nu, Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1972.
• Linie 5 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Per Vadmand, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 2007, ISBN 87-91109-14-0.
• Linie 10 [Københavns sporveje], blade af en sporvognslinies historie, Erik Hansen og Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1968.
• Linie 10 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Nils Kr. Zeeberg, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1979, ISBN 87-87589-13-3.
• Linie 16 [Københavns sporveje], Med et afsnit om trafikken til Søborg før og nu, Willy Christensen, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1970.
• Linie 16 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Per Vadmand, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1992, ISBN 87-87589-69-9.
• Linie 19 [Københavns sporveje], To gange sporvognslinie, to gange buslinie, Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 2005, ISBN 87-91109-11-6.
• Linie 19 (Københavns sporveje), en sporvognslinie i billeder, Per Søegaard og Torsten Laursen Vig, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1984, ISBN 87-87589-47-8.
• Omnibuslinie 21 (Københavns sporveje), Københavns Sporvejes første buslinie uden for centrum, Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 2004, ISBN 87-87589-95-8.
• Sporvejene under besættelsen – et billedhæfte med tekster, John Lundgren, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1980, ISBN 87-87589-20-6.
• Teknisk Lærebog for Vognstyrere ved Københavns Sporveje, Fotografisk optryk af “Første udgave, 1943, udarbejdet og udsendt af Københavns sporveje”, Sporvejshistorisk Selskab (SHS), 1978, ISBN 87-87589-11-7.
• Grundtvigs Mindekirke paa Bispebjerg, Blade af Kirkens Tilblivelseshistorie udgivet til Indtægt for Kirkens Fuldendelse, Jacob Marstrand, Gyldendal, Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag, København, MCMXXXII (1932).
• Som i ét stof – en fortælling om Grundtvigskirken og dens bygmester, Anne-Marie Steen Petersen, Gyldendal, 2. udgave, 2000, ISBN 87-00-45624-1.
• Fra Utterslev mark til Nordvestkvarteret, Kvarterløftområdet Nordvests historie, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2002, Historisk notat nr. 10, Bogudgivelse i A5-format, ISBN 87-988201-2-5.
• Bispebjergkvarteret, Hvor det meste blev en del af Nordvestkvarteret, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2003, Historisk notat nr. 23, Bogudgivelse i A5-format, ISBN 87-988201-3-3.
• Emdrup og oppe på Bjerget, Fra landsby og bydel til to kvarterer i to bydele og til en bydel, Om bygningen af Grundtvigskirken, Etableringen og udviklingen af Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2006, Historisk notat nr. 25, Bogudgivelse i A5-format, ISBN 87-988201-4-1.
• Hvad er bydelen Bispebjerg?, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2000, Historisk notat nr. 1A, Kompendium i A4-format, ISSN 1399-5049.
• Sokkelund Herred m. m. & Fra stenalder til middelalder, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 1999, Historisk notat nr. 2A, Kompendium i A4-format, ISSN 1399-5049.
• Utterslev – Fra landby til åndehul i storbyen, Christian Kirkeby, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 1999, Historisk notat nr. 8, Kompendium i A4-format.
• Samfund og dagligdag i Brønshøj sogn i 1600-tallet, Svend Ole Nielsen, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2001, Historisk notat nr. 21, Kompendium i A4-format.
• Fæstere under kronen i 1600-tallets i Brønshøj Sogn, Svend Ole Nielsen, Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2010, Historisk notat nr. 29A, Kompendium i A4-format, ISBN 978-87-992383-3-0.
• samt internettet, oplysninger indhentet fra biblioteker og forskellige leksikoner.

Husorden for Bispeparken – Gammel

Husorden for Bispeparken – Gammel (pdf).