Jubilæum: Bispeparken 50 år 1941-1991 (pdf)

Tekstversion:

Side 1 af 16 (afskrift):

Bispeparken

50 år

1941-1991

Side 2 af 16 (afskrift):

Jubilæumsblad
Udgivet af Bispeparkens Beboerforening i anledning af Bispeparkens 50 års jubilæum.

Redaktion:
Brit Palmqvist
Kai Thomsen
Bent Hoffmann

Oplag: 1100 excl.

Tryk Ilsted – Tryk

Redaktionen takker følgende for bidrag til det-te jubilæumsblad:

FSBs direktion
Fo, Ejendomsfunktionærer
samt beboere der har kommet med oplysninger og billeder af ældre dato.
NV-avisen og Biblioteket Filosofvænget for udlån af billeder.

Kunst i Bispeparken

I 1968 fik ejendommen et vartegn, nemlig sne uglen, som er opstillet mellem blok 6 og 8 ud mod Frederiksborgvej.

Skulpturen er udført af billedhuggeren Gunnar Westman, opstillingen blev støttet af Københavns Kulturfond. Gunnar Westman levede 1915-85. Kendetegnende for hans skulpturer er, at de udstråler en stærk umiddelbar livsglæde, hvilket han også fremhævede ved sin brug af stærke farver.

Et lille fællestræk for hans skulpturer er, at de fleste er opstillet hvor mennesker færdes, så flest mulige får glæde af kunsten.

Afdelingsbestyrelsen

Finn Thøgersen, Ole Ruhøj, Brit Palmqvist, Bente Hoffmann

Side 3 af 16 (afskrift):

Program

for

Bispeparkens 50 års jubilæum

Lørdag den 25. maj 1991

i teltet på Jakob Lindbergsvej 8

Kl. 08.00 – 08.15
Flaghejsning

Kl. 08.15 – 10.00
Fælles kaffebord for vore beboere

Kl. 10.00 – 11.30
Børnefest med Gøglertrioen

Kl. 12.00 – 15.00
Reception for beboere, håndværkere og Bispeparkens venner

Kl. 18.00 – 24.00
Middag med efterfølgende dans
Vesterhavssalat
Glaseret Antoniusskinke
samt Oksehøjreb
og dessert
Festtale v/ tidligere overborgmester i København Egon Weidekamp

Salg af billetter til middagen
Mandag – Tirsdag den 6. og 7. Maj 1991 Kl. 18.30 – 19.30
Mandag – Tirsdag den 13. og 14. Maj 1991 Kl. 18.30 – 19.30
i beboerforeningen Bispeparken 33 kld. samt på Inspektørkontoret
hver dag fra 6. Maj – 14. Maj 1991 mellem Kl. 09.00 og 10.00.

Voksne pris kr. 75.00 – Børn under 12 år pris kr. 35.00.

Egne drikkevarer må ikke medtages på festpladsen.

Side 4 af 16 (afskrift):

Bispeparken’s 50 års jubilæum 25. maj 1991

Af adm. direktør Troels Behr. FSB.

FSB vil gerne være med til at ønske afdeling Bispeparken hjerteligt til lykke med 50 års jubilæet.

Opførelsen af Bispeparken blev påbegyndt umiddelbart efter, at Danmark var blevet besat af tyskerne under 2. verdenskrig.

Efter nordiske forhold var der tale om et epokegørende og meget fremsynet byggeri, dels på gruna af størrelsen, dels på grund af lejlighedernes og friarealernes indretning.

Selvom efterkrigstidens børn har svært ved at forestille sig det, var der i 1940 mange familier, der ikke havde eget badeværelse. Opvarmningen af lejlighederne var dengang ikke en diskussion om olie kontra fjernvarme, da det almindeligste opvarmningsmiddel var tørv. Nutidens moderne fællesvaskeri var ofte en >>gruekeddel<<.

I Bispeparken havde hver lejlighed en altan, centralvarme, brusebad forberedt til senrere installation af badekar, nedstyrtningsskakt samt vaskeri i kælderem.

Bebyggelsens ydre rammer var smukke og fremtidsorienterede. De tenderer nutidens arkitekters tanker om, byggerier hvor grønne områder er samlingssted for beboerne.

6 arkitektfirmaer har været involveret i opførelsen og har hver især sat sit personlige præg på bebyggelsen.

Udlejningen, der >>gik som varmt brød<<, var gennemført i løbet af få dage. Dengang var der ikke ekspaktancelister, så man måtte stille sig op i kø på den annoncerede dag. – så der har været trængsel.

I 1941 var huslejen 13,50 pr. m2 svarende til en månedlig leje på ca. kl. 73,00 for en lejlighed på 65 m2. Leglighedernes størrelse varierer fra 42 – 129 m. Dengang var det >>en gylden tommelfingerregel<<, at en familie kunne anvende 25 % af sin indtægt – eller en ugeløn til >>at bo for<<. I fyreene var der ikke de muligheder, som vi kender i dag for at opnå boligsikring.

>>Mindrebemidlede lejesøgende<< havde mulighed for at blive anvist en lejlighed i >>en bestemt blok<<, hvor man var berettiget til >>huslejetilskud<<.

I de første 25 år blev lejestigningerne gennemført i samarbejde med lejerforeningen og var udelukkende omkostningsbestemte.

I 1966 vedtog Folketingen nye >>Hovedlinier til en løsning af boligproblemerne<<.

Dette medførte, at de almennyttige lejligheder blev vurderet med henblik på at få fastlagt den reele lejeværdi. 70% af den konstaterede lejeforskel skulle indbetales til en landsbyggefond for det almennytteige boligbyggeri. Restbeløbet skulle anvendes til stigning i driftsudgifterne. Forhøjelsen skulle gennemføres over en 8-årig periode. Midlerne skulle anvendes til et nyt almennyttigt boligbyggeri.

I de følgende år blev der gennemført store renoverings- og forbedringsarbejder på ejendommen (eksempelvis udskiftning af vinduer, renovering af tage og moderniseret varmeanløg m.v.).

I den seneste tid er der blevet etableret et smukt og meget funktionsdygtigt beboerhus, der giver mulighed for mange sociale arrangementer.

Bispeparken’s beboere var fra starten meget aktive og interesserede i Lejerforeningens arbejde. Dette markerede sig bl.a. ved det meget store medlemstal.

Til et samlet billede af afdelingen hører også det store arbejde, der er gjort fra lejerforeningen/afdelingsbestyrelsens side. Der har været tale om mange markante personligheder, der har givet administrationen et kvalificeret modspil og mange værdifulde inspirationer til et fælles arbejde også for afdelinger udenfor Bispeparken’s regi.

I FSB er vi >>lidt stolte<< af Bispeparken, og jubilæet giver os anledning til at udtrykke håbet om et fortsat godt og fremadrettet samarbejde med beboerne, så vi i fællesskab kan forsøge også at gøre det attraktivt for kommende generationer at bo i bebyggelsen.

Vi ønsker endnu engang hjertelig til lykke.

Side 5 af 16 (afskrift):

Hjerteligt tillykke med Bispeparken

På Fællesorganisationens og på selskabsstyrelsens vegne er det mig ens tor glæde at kunne lykænske Bispeparken med 50-årsjubilæet.

Bispeparken er bygget på en tid, hvor der mange steder i vort lang avr modløshed og manglende tro på fremtiden. Men det lykkedes at bygge dette store kompleks af lejligheder for almindelige mennesker, der her fik mulighed for at udfolde sig i et område, der på mange måder var en nyskabelse i datidens København. F.eks. gav beliggenheden på >>Bjerget<< udsyn fra altanerne, der i sig selv var en stor gevinst for de relativt små lejligheder. De store grønne områder gav rige muligheder for utroligt mange børn. Varmeanlægget far på opførelsestidspunktet det største i København, og for mange udflyttere fra den indre by var det i sig selv en vidunderlig ting at få centralvarme og varmt vand.

Gennem årene er det lykkedes beboerne ved hjælp at godt arbejde fra de mange tillidsfolk, der har virket i Bispeparken, at få stadig større indflydelse på afdelingens anliggender. Denne indflydelse er blevet benyttet til at udbygge de gode forhold til beboerne, som eksempel kan nævnes det dejlige beboerhus, hvis indvielse det var en stor fornøjelse for mig at være med til.

Med håbet om at Bispeparken også i fremtiden vil være et dejligt sted at bo, ønsker jeg endnu engang tillykke med jubilæet.

Mange hilsner
Gerda Andersen

Bispeparken Før Og I Fremtiden.

Bispeparken er igennem alle årene blevet omtalt som FSB’s flagskib, og det er da også en af det største samlede bebyggelser inden for FSB stadigvæk med sine 785 lejligheder og 36 erhvervslejemål.

Gennem tiderne har det sociale engagement i vor bebyggelse været meget højt, islr i 40’erne og 50’erne, da man nok holdt lidt mere sammen end man gør i dag. Således afholdt man store skovture og fastelavnsfester for bøenene. Store fordi det nærmest vrimlede med børn. Men også forældrene var mere aktive i det sociale, idet der bl.a. var en idrætsklub for beboerne med omkring 300 medlemmer i 1948.

Mens dette skrives, er vi i fuld gang med at prøve om et lignende sammenhold og engagement kan genoplives, idet vi har fået opstartet en klub, som har ca. 50 medlemmer og vokser hver uge. Derudover gøres der forsøg med at ejendomsfunktionærer kan klare småreperationer og i det hele taget komme tættere på både beboere og afdelingsbestyrelse. Vi i betsyrelsen synes, at vi efterhånden har fået nogle gode, unge aktive ejendomskunktionærer, som vi venter os et fortsat godt samarbejde med fremover,

Endelig skal der lyde en stor tak til FSB gennem årene for et virkelig godt samarbejde.

Formand Brit Palmqvist

Side 6 af 16 (afskrift):

Bispeparken’s 50 års jubilæum 25. maj 1991

Af underdirektør Poul Hansen, FSB

Bispaparken har fra sin opførelse for 50 år siden stået som FSB’s flagskib i ordets bedste betydning.

Man ser det i en fremragende plandisposition og arkitektur, der er tilpasset og underlagt Grundtvigskirkens centrale og midtpunktsøgende placering. De tilliggende udsigtsarealer er et væsentligt bidrag til den samlede planlægning.

Noget om kreative holdninger

Der foreligger stolte fortællinger om indflytnignsfasen i krigens første år, hvor mange beboere stiftede bekendtskab med visse væsentlige og synlige mangler i form af manglende trappegelænder, dørpartier og toiletsæder!! Men det skabte sammenhold blandt beboerne fra første færd og man organiserede sig.

Det vil sikkert være for optimistisk at give udtryk for dominerende positive kreative holdninger under disse forhold og alligevel afprøves, i det stille, de forskellige relationer iblandt beboerne.

En fin ældre dame, der nærmer sig de 80 – undskyld, Dagmar Andreasen – fortalte engang hvordan hun forsøgte at overføre fine traditioner fra Vesterbro. Det blev ganske vist i første omgang ved forsøget, hvor Dagmar Andersen’s store gryde med gule ærter far bestemt for hele opgangen, men blev afvist.

Man var ikke særlig motiveret for denne gode gamle Vesterbro tradition, hvor dette at dele med andre var en livsform. Jeg er sikker på, at denne uheldige, men alligevel festlige oplevelse satte gang i det kreative kredsløb. Man havde brug for hinanden og erkendelsen blev omsat til kravet om handling. Anden ombæring af ‘Dagmars gule ærter’ blev modtaget med tak eller sagt på en anden måde, bebyggelsen fik hurtigt sit indre liv i form af aktiviteter for unge og ældre, hvor de kreative holdninger voksede om kap med tørve-og brunkulsbunkerne i haveanlægget.

Det var også alvorlige tider i krigsårene, men man hører i fortællingerne, at det styrkede sammenholdet og der var respekt for beboerflertallets synspunkter.

Op til jubilæumsåret 1991 kan vi konstatere, at Bispeparken’s nuværende beboere fortsætter med de gode traditioner og senest har bidraget med de smukkeste rammer i form af et funktionsdygtigt beboerhus, der er placeret i forbondelse med ungdosmhuset. Man på erkende, at Bispeparken er klædt på til fest på det kreative område.

Noget om resultaterne af den lede særskat!

Bland mange oplevelser, der har ændret sig fra noget negativt til noget positivt bør nævnes, at Bispeparken’s beboerforening, med tidligere og nu afdøde beboerforeningsformand Hjalmar Andersen i spidsen, bestemt ikke i 1966 modtog regeringens udspil positivt med hensyn til et boligforlig, hvor en vurderingsleje skulle udmønte sig i et bidrag til Landsbyggefonden – den lede særskat.

Men beboerforeningen accemterede lejestigningen og ønskede ikke i modsætning til øvrige afdelinger, at forhøje afdelingens egne midler således, at differenvelejen blev mindre og dermed et mindre bidrag til Landsbyggefonde. Det var måske nok en protest, men samtidig en fin og respektfuld handling, der i periosen 1966 til 1980 overførte mange penge til nyt almennyttigt boligbyggeri. Herefter vender bidraget tilbage, ifølge lovændring, til afdelingen fra 1980 eller i første omgang til selskabets byggefond.

Men vigtigst af alt – fra 1980 sætter Bispeparken et væld af aktiviteter igang, hvor vi blot skal nævne overgang til fjernvarme og øvrige energibesparende foranstaltninger, nye vinduer og store betonarbejder på altanerne. Vi har tidigere omtalt det nye beboerhus, der som de øvrige arbejder kun blev muliggjort igennem væsentlige tilskud fra ‘den lede særskat’, der blev accepteret uden et kny og vendt til en igangsæter af forbedringsaktiviteter, der med rette kan omskrives til, at Bispeparken er klæst på til fest!

Vi ønsker hjertelig tillykke med jubilæet til samtlige beboere, der deler et godt liv under gode boforhold.

Poul Hansen

Side 8 af 16 (afskrift):

Artikel fra Gurli Rasmussen, føst West

Jeg er blevet opfordret til at fortælle om, hvordan det var at være barn i Bispeparken, fra det blev bygget i 1941. Der var inddflytning på forskellige adtoer i april/maj. Vi flyttede ind den 14. april 1941.

Når man får det spørgsmål, er der uvilkårligt en masse tanker, der farer gennem ens hoved. Masser af erindringer. Noget af det har man fået fortalt, og noget er selvoplevelser.

Det første, jeg selv erindrer er de store jordvolde, der lå ned gennem hele byggeriet, fra udgravningerne. Det var de bedste legepladser for os børn. Vi har garanteret været meget snavsede, når vi kom op, men heldigvis var der varmt vand i hanerne, så vi kunne blive skrubbet rene.

Når jeg siger det, er grunden den, at mange familier kom fra boliger uden bad og toilet i lejlighederne, så for dem var det et eldorado at flytte ind i Bispeparken med alle de faciliteter, som vi i dag tager som en selvfølge, men som dengang var et luksus.

Det var – kan man se af tegningerne – planlagt karbad og fliser, men på grund af krigen blev det sparet væk. Det var ikke muligt at skaffe materialer. Derfor var der også nogle steder på indflytningsdagen, hvor hoveddørene endnu ikke var påsat, andre steder vat trappegelænderne heller ikke monteret. Det tog man i stiv arm. Alene det at have fået en moderne lejlighed var en lykke.

Nå, men tilbage til spørgsmålet.

Vi var mange børn dengang. Alene i den opgang, jeg boede i, var der 53, fordelt på 11 lejemål.

For at kunne holde det ud, var der uundgåeligt nogle regler for, hvordan vi skulle opføre os, for ellers ville det være et helvede for alle. Det fleste af os børn havde træsko, og når vi kom ind, tog vi dem af nede ved gadedøren, for kan i tænke jer, hvordan det havde lydt ellers. Det var selvfølgelig ikke altid så idyllisk, for det var børn, ganske almindelige børn, der var oplagt til narrestreger, fuldkommen som i dag.

Det varede ikke så længe, før legepladserne blev etableret. Det første, der blev placeret, var sandkasserne, der var lavet af stpre betonrør, sat på højkant, også gyngerne kom ret hurtigt. Jeg kan fortælle, der var livligt hver dag om sommeren.

Der måtte overhovedet ikke spilles bold på græsplænerne. Det blev overholdt strængt, så de større drenge gik ned i mosen og boltrede sig på græsset dér.

Vi legede også meget rundt om sporvognshuset. Det lå mellem >>trekanten<< på Rønningsvej. Der havde linierne 10 og 19 endestation. I det hele taget var der gode muligheder for at være beskæftiget, når vejret tillod det.

Hvad er der så at huske af oplevelser?

Jo, der blev meget tidligt arrangeret fastelavnsfester for børn. Den lejerforening, der blev stiftet meget hurtigt, tog sig af planlægningen, og mange voksne beboere deltog ivrigt i aktiviteterne.

Så det står for mig som noget af det sjove. Der blev slået katten af tønden på >>den runde<< og bagefter uddelt præmier, sodavand og fastelavnsboller, givet af bageren på Tuborgvej. Senere blev der også arrangeret fastelavnsfester indendørs. Det var så på Folkets Hus på Jagtvej. Der var nogle meget kolde vintre, der nødvendiggjorde det.

Sommerfester er ligeledes en fast del af det sjove, jeg husker. Så blev >>den runde<< igen brugt til tribune for underholdning og musik, og Jacob Lindbergsvej blev lukket for kørsel, og der blev opstillet boder dér.

Jeg tror, at de fleste, der boede der dengang, vil nikke genkendende til disse oplevelser. Beboerne var også flinkere til at hjælpe hinanden. Vi taler i dag om, at vi skal have socialt samvær. Vi talte ikke så meget om det. Vi havde det. Så kan man sige, at vi havde bedre tid. Det er rigtigt, men holdningen til bare at hjælpe hinanden var stærkere.

Side 9 af 16 (afskrift):

Det var heller ingen skam at gå i brugt tøj, som vi overtog fra andre børn, men det var ikke kun i Bispeparken. Det var overalt på grund af krigen og årene derefter, men mine erindringer er jo derfra.

Hvad er der så mere? Jo, om aftenen – især i den lyse tid – det var det sværetse. Husordenen sagde, at alle børn skulle være oppe klokken 20.

Det lykkedes faktisk. Vi havde en inspektør, lidt streng og gammeldags. Han var det måske ikke i privatlivet, men for os var han >>den damle<<, som vi havde megen respekt for.

Hver aften ved 20-tiden gik han igennem hele Bispeparken og fluks, så var børnene oppe. Så megen respekt havde vi for ham. De voksne rettede sig ligeledes efter det og beholdt børnene oppe.

Det var et glimt fra min barndom. Andre har erindringer, forskellige fra mine.

Jeg siger Tillykke med de første 50 år i Bispeparken. Må de næste 50 år være lige så gode for nuværende, som for kommende borgere.

Bispeparken som børnerigt område

Et af de første børn, som er født i Bispeparken 12/4 1941.

Side 10 af 16 (afskrift):

Fra dengang -spredte pluk fra foreningens 5 første leveår. Udpluk fra gamle beboerblade

Bispeparkens lejerforening blev stiftet ved et møde i Emdruplund 7. april 1941. Her nedsattes et nimandsudvalg til at forhandle med selskabet og udarbejde et fast foreningsmæssigt grundlag til en konstituerende generalforsamling. Forhandlingerne med selskabet drejede sig om dekort i huslejebetalingen, da Bispeparken både indendørs og udendørs var i halvfærdig tilstand, overordentlig generende for indflytterne. Der opnåedes en måned dekort, og løfte afgaves om fart i udbedringsarbejdet.

Et medlemsblad blev udgivet straks efter foreningens oprettelse. Konstituerende generalforsamling afholdtes sidst i maj. Foruden kritik af selskabets forsømmelser udveksledes adskillige skarpe bemærkninger mellem de lejere, der ønskede foreningen tilsluttet de samvirkende lejerforeninger, og andre, der ønskede at den først og fremmest skulle arbejde lokalt, og derudover organisatorisk forbindes med andre lejeforeninger indenfor samme selskab gennem sammenslutningen af lejerforeninger i socialt boligbyggeris ejendomme. Denne meningsforskel gav i de følgende to år anledning til ret bevægede generalforsamlinger, men alligevel arbejdedes der stærkt for medlemmernes boligmæssige interesser.

Bispeparken var oprindeligt planlagt som noget ganske ekceptionelt og moderne inden for byggeriets relativt billige prisklasse. Grundet på materialemangel og prisstigninger under opførslen i det andet krigsår blev ejendommen beklageligt deklasseret. Lejernes skuffelse herover kommer ofte til udtryk, og bestyrelsen  får et stort arbejde for at redde det bedst mulige ud af halvheden. Udbedring af fugtige lejligheder – amnge og meget fugtige – og dekort på varmen i relation hertil beslaglagde bestyrelsens fritid til eftersyn og påfølgende forhandlinger. I 1943 gik man endog til at tage sagkyndigt skøn på fugtspørgsmålet. Disse krigskonsekvenser her gennem beboerne og pålagt de skiftende tilldsmænd’s arbejde i unormalt omfang.

Også varmeforbrug og priser gav opgaver til ledelsen. Stigende priser og svigtende leverancer skabte vanskeligheder, der skulle overvindes.

Straks fra begyndelsen har der været god tilslutning til foreningen. Bortset fra enkelte forstokkedes sjæle, der ikke fatter fællesskabets betydning, har beboerne med interesse sluttet op om deres lejerforening, og for flertallets vedkommende har medlemskab og kontingentopkrævning aldrig været svært, tværtimod.

For at knytte kontakt mellem beboerne, samledes man til et par andespil, hvilket måske var værd at tage op påny. Børnene er samlet hvert år til fastelavnsfest med tindeslagning og til en sommerudflugt. Fra 1943 er arrangeret en storstilet sommerfest for de voksne, hvor den økonomiske basis lægges for bedre og flottere børnefester, end vi tidligere har haft. Indsamlingen af gamle aviser i de første år viste sig urentable i forhold til arbejdet og blev likvideret.

Børnene har på anden måde givet anledning til spekulationer i bestyrelsen. Gennem bladet har vi forsøgt at fremkalde større hensynsfuldhed overfor beplantninger o.a. fællesværdier. Det er knap lykkede til fuldkommenhed, men har dog sikkert haft betydning. Foreningens virke for gradvis forbedring af legepladserne har også gjort gavn i den retning. I bladet er givet nyttige råd og vejledning om alternes beplantning og pasning.

Side 11 af 16 (afskrift):

2. Gule Ærter (vegetarisk)

3 l vand
450 g Gule Ærter
500 g Gulerødder
100 g Porre + Visk
Salt, Timian
2,5 kg Kartofler
20 g Smør

Ærterne udblødes 2 Døgn i kogt, koldt Vand og koges i dette. Naar Ærterne er møre, passeres de eventuelt gennem en Sigte eller Kødmaskine og tilsættes Suppen, hvori de udskaarne Kartofler, Gulerødder og Porrer samt en Visk er kogt. Lidt Timian kan koges med. Salt og Smør tilsættes. Det hele koges sammen et Øjeblik.

Side 12 af 16 (afskrift):

Børnene i Bispeparken

I dag er der ikke længere så mange børn i Bispeparken, som der engang var. Dog var der så smpt kommet gang i indflytningen af unge beboere, som forhåbentlig for en dels vedkommende vil vælge at blive boende efter at de har fået børn.

Dette er også baggrunden for, at Beboerforeningens bestyrelse bakker op om forældrenes ønsker om at få gjort vores legepladser mere interessante ved bl.a. at gøre dette til vort foretrukne ønske i forbindelse med eventuelle gaver til jubilæet.

Samtidig er bestyrelsen i fuld gang med at undersøge mulighederne for at få lavet >>bump<< på de trafikerede småveje, der går gennem bebyggelsen, så de allermindste kan sendes med på legepladserne uden risiko for at blive påkørt.

Nu vi er ved børnene synes vi det kunne være interessant at se tilbage på hvordan det var tidligere. Ved at blade i det gamle beboerblade fra 40’erne har vi undet ud af, at der ikke bare mange børn i Bispeparken, nej der var utroligt mange.

En af bladende nævner således, at der boede omkring 300 børn alene på Rønningsvej !! Hvordan forældrene bar sig ad med at holde øje med børnene er lidt af en gåde.

Der har helt sikkert været liv og glade dage dengang.

For at begrænse støjen havde man dog også en ganske restriktiv husorden i Bispeparken, som kan ses andet sted i dette blad. Således måtte børn ikke opholde sig i gårdene eller på legepladserne efter kl. 20 !!

Hvad angår legepadserne så spurgte Beboerforeningen anno 1944 den tids børn, hvad de kunne ønske sig. Det helt markante var et soppebasin, men der var også ønsker om vipper, gynger, karruseller og rutchebaner.

Soppebasinet kom aldrig, men de andre ting husker jeg tydeligt fra min barndom her i Bispeparken i slutningen af 50’erne.

I øvrigt behøvede vi bare en rund fodbold, så kunne vi altid samle til to hold enten på den runde legeplads eller ovre på den store græsplæne. Det sidste sted skulle vi bare holde øje med parkbetjenten, der kom cyklende forbi med et bar ugers interval og smed os væk.

Kai Thomsen, Bispeparken 37

Side 13 af 16 (afskrift):

November 1949

Meddelselse til lejerne!

Da det har vist sig at filtet på rullen i mange tilfælde er blevet ødelagt ved for stærk varme ved en enkelt storvask, ser foreningen sig desværre nødsaget til kun at lægge filt på rullen een gang hver halve år.

Inspektøren

Filt pålagt den____________

Bispeparken 50 år

Vi fejrer os selv, vor ejendom og forening.

Den 7. april 1941 blev det vedtaget at denne Bispeparkens Lejerforening, samt at afholde kontituerende generalforsamling den 26. maj samme år.

At oprette en lejerforening var så indlysende, at det ikke burde være nødvendigt at kommentere dette.

Ligesom det måtte være en naturlig ting, at der opstod et samarbejde, når lejerforeninger havde fælles interesse. Således gik det også i 1941.

Resultatet af dette er så senere blevet til Fællesorganisationen for Boligforeninger under FSB, nu bedre kendt under forkortelsen FO.

Huslejen i vor ejendom er jo som det vil være de fleste bekendt kr. 417,58 M2.

Ser vi tilbage på 1941, da var huslejen i Bispeparken ke. 13,59 pr. m2. Sammenlignet med de øvrige FSB ejendomme, lå vi ca. 10 % højere.

Huslejens himmelflugt er et udtryk for, at det koster, at bo godt, i en vel vedligeholdt lejlighed, som vi alle sætter pris på.

De forskellige bestyrelser, har gennem de forløbne år, samarbejdet med administrationen til gavn for beboerne.

For godt 2 år siden, indviede vi Beboerhuset, som vi havde ønsket i gennem lang tid.

Det har siden vist sig, at behovet for Beboerhuset virkelig var tilstede i rigt mål.

Vi har nu forskellige beboeraktiviteter tilknyttet huset, derudover er huset udlejet i alle weekender til private fester.

Beboerklubben Uglen, er nu en realitet, vi håbet at tiders berømte fester, hvor alle beboere deltog, ligesom de ligeså berømte skovture for børnene måske kunne komme igen.

Side 14 af 16 (afskrift):

Ællinger i Bispeparken

For 3. år i træk er andemor kommet til Bispeparken. Jacob Lindbergsvej nr. 8 er det sted, hvor hun kommer og lægger æg.

Første år kom hun med 12 æg, som blev udklækket. I år kom andemor 22/3 og har lagt 14 æg, som vil blive udklækket ca. 1/5.

Beboerhus 1989

Side 15 af 16 (afskrift):

Vaskeriet

Vaskeriet blev bygget i 1979 på grund af, at alle de gamle Vølundmaskiner var totalt slidt på. Reservedelene kunne ikke fremskaffes mere, men skulle håndlaves.

Da beboerne samtidig havde et ønske om at få et mere moderne vaskeri, blev løsningen den billigste, som var at bygge et stort fællesvaskeri med helt nye moderne maskiner med blødtvandsanlæg.

Side 16 af 16 (afskrift):

1941

Husorden for Bispeparken

Det er i Beboernes egen Interesse at følge Selskabets Anordning med Hensyn til Ro og Orden i Ejendommen.

*

Som Turlisten udviser, har Beboerne Brugsret til Vaskerierne i 2 Dage, 1ste Dag til Vaskeri og den 2den Dag til Tørre- og Strygestur. Nøglerne skal derfor afleveres til den, der har næste Tur Kl. 18 hver af disse Dage.

*

Kældervinduerne skal holdes lukkede i Maanederne Oktober til Marts inklusive.

*

Bankning og Rystning af Tæpper o. s. v. maa kun finde Sted mellem Kl. 8-10 paa de angivne Steder og maa under ingen Omstændigheder ske fra Vinduer, Altaner eller Trapper.

*

I Vinduer og Altaner maa ikke udhænges synligt Vasketøj, Sængeklæder, Handsker eller lignende til Tørring eller Udliftning.

*

Der maa ikke opsættes Stof paa Altanerne uden Samraad med Ejendommens kontor.

*

Der maa ikke holdes Husdyr af nogen Art.

*

Børns Leg paa Trapper og i Kældergange er ikke tilladt, og al støjende Adfærd paa Ejendommens Grund saasom Løben paa Rulleskøjter er forbudt.

*

Paa Trapper og  Gange maa intet henlægges eller henstilles.

*

Haveanlæg og Græsplæner stilles under Lejernes Beskyttelse,

*

Henstilling af Cykler, Barnevogne eller andre Genstande paa Trappegange, Gennemgange, Porte og andre til fælles Brug værende Pladser er ikke tilladt og fjernes uden Ansvar.

*

Cykler maa ikke henstilles opad Ejendommen eller i Anlægget, men skal anbringes i Cyklekældrene og Stativer, hvor saadanne forefindes. Om Natten skal Cyklerne anbringes i Cykle-kældrene.

*

Efter Kl. 20 maa ingen Børn opholde sig i Gaarden eller paa Legepladsen.

*

Der maa ikke anbringes Luftantenne paa Ejendommen.

*

I Ejendommen maa Gulvene ikke lakeres eller belægges med Linoleum det første Aar.

*

Af Hensyn til Natteroen i Ejendommen maa Badet ikke benyttes mellem Kl. 23 Aften og 6 Morgen.

*

Musiceren, derunder Spil med Grammofoner og Højtaler eller anden støjende Underholdning o. l., maa ikke finde Sted for aabne Vinduer og paa Altaner, og maa saadan Musiceren eller Støj overhovedet ikke finde Sted efter Kl. 23.

*

Til ale Affald fra Køkken og lign. skal anvendes Papirposer. Særlige vaade Genstande som Theblade og lign. skal indpakkes i Avispapir eller andet Papir, inden det nedlægges i Poserne. Disse skal lukkes godt, inden de nedkastes i Skakten.

Sang skrevet til jubilæum: En vise om Bispebjerg

Tekstversion:

En vise om Bispebjerg.

Melodi: Nyboders pris.

BISPEBJERG FORTJENER NU EN VISE,
HER PÅ BJERGET ER DER GODT AT BO,
LYS OG GRØNNE PLETTER VIL VI PRISE,
OG SOM REGEL ER HER FRED OG RO.
GRUNDTVIGSKIRKEN KNEJSER I DET HØJE,
VI KAN NYDE DET MED SJÆL OG ØJE,
HER KAN INGEN FØLE SIG I BUR.

HUSE REJSTES PÅ DE GAMLE MARKER,
SKABTE PLADS FOR SUNDE BOLIGKÅR.
LYS OG LUFT OG STORE, GRØNNE PARKER,
SOL OG SKØNHED STADIG HER MAN FÅR,
BØRN OG UNGE OG DE RASKE GAMLE,
LEVER HER I GOD FORDRAGLIGHED,
GENNEM LIVET KAN DE MINDER SAMLE,
INDTIL SOLENS GLØD TILSIDST GÅR NED.

DER SKAL STADIG SKABES SMIL OG SKØNHED,
SKER DET IKKE, MANGE TING FORGÅR,
VI SKAL HÆGE OM HVER PLET MED GRØNHED,
DER SKAL STADIG SKABES BEDRE KÅR,
VI SKAL ALLE VÆRNE OM NATUREN
OG DE GODER, VI FORLÆNGST HAR KÆR,
VI SKAL SAMMEN KÆMPE FOR KULTUREN,
SKABE SMIL OG LIG PÅ BISPEBJERG.

Læs mere om…

• Jubilæum